Bagagerumsmarkedet på Frederiksbjerg er efterhånden blevet en fast søndagsbegivenhed for mange aarhusianere. I hobetal strømmer de til i jagten på noget nyt, gammelt – og måske lidt luft.

Af Mads Walter Friis Nielsen

Øjnene er på stilke, albuerne er spidset og krejlergenet er fundet frem hos den unge vestjyske kvinde Laura Sandika, som i dag bevæger sig rundt mellem et hav af folk og boderne på Ingerslev Boulevard i den nordlige del af Aarhus.

Duften af ristede pølser ligger som et låg over boulevarden. Under nyudsprungne bøgetræer valfarter en velklædt menneskemængde til pladsen. Nogle er iført kasketter fra Another Aspect, andre Adidas tracktops og shorts. Fra den ene bod spiller Andreas Odbjergs ’’Svært at være fantastisk’’ roligt pladsen op, og det hele virker ved første øjekast meget idyllisk og fredeligt.

’’Jeg gør jo virkelig ik’ noget

Jeg er her jo bare

Ik min skyld, at du sværmer rundt om mig’’

Sådan lyder verset fra Emma Sehested Høeg i føromtalte sang, men i takt med musikken, bliver linjerne nærmest reciteret af Laura, der efter en hurtig runde på pladsen har bevæget sig hen til sin kæreste Theodor Søltoft Faudot som sidder klar med en kop kaffe.

Hendes førstehåndsindtryk er, at folk er meget mosende og ikke tager synderligt hensyn. Atmosfæren blandt flokken af yngre kvinder, der er på udkig efter det nye vintage-fund, beskriver hun som en slagmark.

’’Det er, som om der gælder andre sociale dyder her’’.

Et venindepar passerer forbi. De snakker om, hvad de er på udgik efter. ’’Bare den gode handel’’, bliver de hurtigt enige om.

Laura overhører deres snak og ser straks tilbage på menneskemængden. Hun anser dem som konkurrenter. Hun vil straks tilbage. Denne gang følger Theodor trop.

Loppekaos

Blandt de 160 stande kan man finde alt fra bøger som Jørgen Leths ’’Det uperfekte menneske’’ til en designer-frakke fra Baum und Pferdgarten til 500 kroner. Det er dog ingen af disse varer, som tiltrækker Lauras opmærksomhed. I stedet bevæger hun sig hen til den nok mest velbesøgte stand på pladsen. Albuerne er ude igen.

I boden sælger seks veninder ud af deres garderobe, der er omringet af kvinder i start tyverne. Til 10-20 kroner, kan man anskaffe sig alt fra Diesel-jeans til croptops med ’’ITALIA’’ broderet over brystet. Priserne tiltaler Laura, men menneskemængden er for uoverskuelig.

’’Her er alt for meget tøj til mit temperament,’’ kunne meget vel være et udsagn fra Laura, men i stedet kommer det fra en af naboboderne, hvor Søren Nielsen sælger ud af brugskunst og forskelligt keramik.

I en anden bod sidder et venindepar, der også virker til at lade deres temperament påvirke.

’’Hvorfor kan folk ikke FUCKING sætte tingene ordentligt,’’ udbryder den ene af de to.

Den udprægede hektiske stemning deler Theodor tilsyneladende også. Han er næsten forarget over, hvor lidt der er til mænd.

Imens han forsøger at følge kærestens hastige tempo gennem pladsen, har Laura fundet et par pastel-grønne sandaler til 15 kroner.

’’De er en my for store, men jeg skal have dem. Ellers kan de altid sælges på Vinted,’’ siger Laura, i en fart så hurtig, at Theodor knap når at se sandalerne, før beløbet er overført til sælgeren.

Danskerne elsker genbrug

De mange mennesker som i dag er at finde på markedspladsen, er langt fra de eneste som higer efter genbrug.

Ifølge Genbrugsindeksets seneste tal fra 2024, viser det sig, at 81 procent af den danske befolkning har købt eller solgt brugt. En markant stigning fra 2016, hvor indekset for første gang udkom. Her var tallet på 59 procent.

Her spiller de fysiske loppemarkeder en stor rolle. Til Kristelig Dagblad har livstilekspert Henrik Byager tidligere påpeget, at når man finder det perfekte loppefund, så vil det få en helt særlig værdi.  

Jagten efter luft

Tilbage på pladsen, har der nu for alvor bredt sig en menneskelig trafikprop. Midt i mængden møder Laura pludselig sin veninde Alberthe. Samtaleemnet bliver ganske naturligt vendt over på markedet, de nu begge befinder sig på. Lynhurtigt bliver de enige om, at der er en hektisk stemning og alt for mange mennesker. 

’’Lige nu, er jeg ikke på udkig efter andet end luft,’’ siger Alberthe, imens hun bevæger sig i den modsatte retning af Laura og Theodor.

Hvorvidt hendes søgen efter luft reelt skyldes overfloden af mennesker eller tømmermænd, sætter Laura dog efterfølgende spørgsmålstegn ved. Men trangen til luft kan hun dog sagtens genkende, og her er årsagen ikke til at tage fejl af.

Inden den nødvendige luft bliver trukket, vil Laura dog lige se lidt nærmere på en kande som har fanget hendes opmærksomhed. Hun mener, at den vil være perfekt med en buket blomster. Igen bliver den købt, før Theodor knap får et ord indført.

Det fysiske punktum sættes

Med to handler rigere, bliver de resterende boder kun skuet til med et perifert blik. Sanserne og indtrykkene har efterhånden nået sit maksimale stimuli.

Den konstante dunst af pølserne fra grillen, får Theodor og Laura til at afslutte med et hurtigt måltid, inden de kan bevæge sig ud fra slagmarken.

Markedet har sat sig i kroppen. Deres dag har været præget af de mange mennesker og den hektiske jagt. Alligevel tøver de ikke, da spørgsmålet melder sig, om de kunne finde på at vende tilbage.

”Man ved aldrig, hvornår man finder den næste skattekiste,” svarer Theodor.